Priser
PRISER REGULERES VED ÅRSSKIFTE, NÆSTE GANG PR. 01.01.2026.
Individuel terapi
Indledende samtale: Kr. 1200 (55 minutter) / Kr. 1650 (90 minutter)
Efterfølgende samtaler (55 minutter): Kr. 1200
Læs om betaling, tilskudsregler og afbudsregler nederst på denne side eller ved at klikke her.
Supervision
Supervision af psykologer:
Individuel supervision (60 minutter): Kr. 1200
Gruppesupervision ved 2-3 supervisander (60 minutter): Kr. 1600
Supervision af andre faggrupper: Efter aftale. Se også under fanen ”Til kommuner”.
Kognitiv udredning – neuropsykologisk undersøgelse
Efter aftale og afhænger af omfang.
Undervisning
Efter aftale og afhænger af emne og omfang.
INFORMATION OG VILKÅR I FORBINDELSE MED SAMTALER
BETALING:
Du modtager en faktura efter hver samtale. Betaling sker via bank-overførsel.
MULIGE TILSKUD:
Vær opmærksom på, at jeg ikke har ydernummer efter overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Psykologforening, så du kan ikke få tilskud til behandling fra den offentlige sygesikring hos mig.
Hvis du er medlem af sygeforsikringen “danmark”, er du muligvis berettiget til tilskud på 300 kr. pr. samtale. Læs om betingelser for tilskud og om tilskuds-satser ved at klikke her.
Du vil i nogle tilfælde kunne bruge en privat eller arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, da jeg er autoriseret psykolog. Spørg forsikringsselskabet om muligheden herfor. Mulighederne er forskellige fra selskab til selskab.
Dansk Psykologforening har udarbejdet en pjece med gode råd til dig, der ønsker at bruge din sundhedsforsikring i forbindelse med psykologbehandling. Du kan se pjecen ved at klikke her.
AFBUDSREGLER:
Du kan melde afbud til samtalen uden beregning indtil kl. 16 dagen inden samtalen via mail eller telefon, evt. besked på telefonsvarer. Ved afbud senere end dette betales den fulde pris. Hvis afbud skyldes, at du er forhindret i at fremmøde fysisk i klinikken, vil du blive tilbudt at gennemføre samtale via video eller som telefonsamtale i stedet. Ved udeblivelse uden afbud betales fuld pris. Ovenstående gælder både hvis du er selvbetaler og forsikringskunde.
Vær opmærksom på, at forsikringsselskaber ofte ikke dækker udeblivelser eller for sene afbud, uanset årsagen til afbuddet.
BEHANDLING AF PERSONFØLSOMME DATA
I forbindelse med et forløb hos mig skal du orienteres om forhold vedr. behandling af personoplysninger mm. Disse fremgår af en samtykkeerklæring, jeg sender til dig elektronisk. Heraf fremgår bl.a. følgende:
Behandling af dine personoplysninger. Som psykolog er jeg underlagt psykologloven, og ifølge denne er journalisering lovpligtig. Journalen skal indeholde navn, adresse og alder. Jeg fører journal over samtaler og/eller udredningsforløbet. Du kan altid bede om akt-indsigt i journalen. I henhold til Psykologlovens Kapitel 1, § 6 er jeg forpligtet til at opbevare journalen i 5 år, gældende fra den sidste optegnelse. Alle oplysninger opbevares i et sikkert og lukket journalsystem.
Tavshedspligt. Ifølge ”Etiske principper for nordiske psykologer” har jeg som psykolog tavshedspligt. Dvs. at jeg må ikke oplyse andre om, at du er eller har været klient hos mig eller må oplyse andre om indholdet af samtaler. Under særlige forhold må jeg bryde tavshedspligten, fx hvis du er til fare for dig selv eller dine omgivelser.